Frost i juletræer

Frost og frostskader er noget, man som juletræsdyrker skal være meget opmærksom på. Visse arter tåler bedre frost end andre. Nogle har sent udspring og er derfor sjældent udsat for frostskader om foråret, andre tåler meget hård frost om vinteren. Her kan du læse om, hvilke skader vinter- og forårsfrost kan forårsage, samt hvilke andre faktorer der har indflydelse på, om dine juletræer bliver skadede eller ej.

Træets fysiologiske tilstand

Juletræer gennemgår en såkaldt hærdningsproces henover året. Denne proces er afhængig af vejret, hvilket betyder, at træerne ikke er forberedte på store og pludselige udsving i temperaturen. Får de derimod en længerevarende periode, hvor det langsomt bliver koldere, vil deres frostresistens være højere.

Dermed fører perioder med lunt vintervejr også til nedsat frostresistens. Det samme gør sig gældende i det tidlige forår, hvor lune dage hurtigt får træerne til at "vågne" og øge den fysiologiske aktivitet, hvorved frostresistensen bliver væsentlig forringet. Det er derfor under disse vejrforhold, at du skal være ekstra opmærksom på dine juletræer og eventuelle frostskader.

Der er naturligvis stor forskel på, hvor opmærksom du skal være alt afhængig af, hvor din juletræskultur er plantet. Træer på sydvendte skråninger vil f.eks. springe tidligere ud end træer på nordvendte skråninger og er derfor mere sårbare over for sen forårsfrost. Der kan også tit ses forskelle på den nord- og sydvendte side af et træ, hvor knopperne på sydsiden kan risikere at fryse, inden knopperne på nordsiden overhovedet er sprunget ud.

Planlægger du at etablere din juletræskultur på et areal, hvor der er stor risiko for hård frost om vinteren og sen frost i foråret, vil juletræsplanter med nordkaukasisk oprindelse være et godt valg, da disse er mere hårdføre end planter med georgisk oprindelse. Du kan læse mere om de forskellige provenienser og arter inden for juletræer her.

Vinterfrost

Ved barfrost om vinteren, hvor jorden og træerne ikke er dækket af et beskyttende lag sne, men hvor frosten hurtigt fryser det øverste jordlag samt andre udsatte dele på træer og planter, kan der opstå skader på træerne.

Går frosten så langt ned i jorden, at træets rødder fryser, kan det forårsage tørkeskader på træet, da rødderne så ikke er i stand til at trække vand op til nålene, som på trods af frosten stadig afgiver vand til luften. Rødderne på nordmannsgran tåler frost ned til -8 grader C.

De dele af træet, som er over jorden, kan naturligvis også lide under frostskader. Ved høje minusgrader kan skud, nåle og knopper dermed fryse ihjel. Her siger man, at nordmannsgran ligger i hårdførhedszone 5a, hvilket betyder, at træet som regel kan tåle temperaturer fra -26,2 - 28,8 grader C uden problemer.

Sen frost eller forårsfrost

Især unge juletræsplanter er sårbare over for sen frost i foråret, da de endnu ikke selv dækker jorden omkring sig og således er mere udsatte.

Forårsfrost opstår som regel ved fuldmåne og stille vejr helt hen i maj, nogle gange endda juni, måned. Her er temperaturudsvingene fra dag til nat meget store, og når den kolde luft falder til jorden om natten, kan det give betragtelige skader på de unge træer og skud.

Bar jord eller vegetation?

Der er betydeligt større risiko for frostskader på arealer med vegetation end på arealer med bar, sort jord. Hvis temperaturen falder til under frysepunktet om natten, vil vegetationen virke som et isolerende lag, og strålingen fra jorden kommer derfor ikke op og beskytter træerne mod frosten. Er der f.eks. -1 grad C på et areal med sort jord, vil der på et areal med vegetation være -3 til -4 grader C på samme tidspunkt, hvilket vil have stor betydning for antallet af frostskader i træerne.

Som før nævnt spiller disse forhold især en rolle i kulturer med små træer, som endnu ikke selv dækker jorden.

Det er med stor sandsynlighed også vigtigt, hvordan vegetationen på de tilstødende arealer ser ud. Især de arealer, der ligger mod vinden, spiller en rolle for hvor hård en nat med forårsfrost kan være ved dine træer. Er der tæt vegetation f.eks. i form af vinterbyg, så vil luftstrømmen fra bygmarken have en noget lavere temperatur, end hvis marken var bar.

Vind giver højere chill faktor og risiko for frost

Længere perioder med koldt vejr og vind er især problematiske, når man taler om frostskader i juletræer.

Vinden øger overfladefordampningen fra jorden og fører varmen væk. Derudover bliver nålene ekstra afkølet under sådanne blæsende forhold sammenlignet med vindstille vejr.

Observationer i Sauerland i det centrale Tyskland har vist, at juletræskulturer i læ af skov ikke blev skadet selv ved hård frost, mens fritstående træer fik betydelige frostskader.

Det er derfor en god ide at plante læhegn omkring frostudsatte kulturer.